Bornholms Rovfugleshow
Måske en af Bornholms bedste attraktioner for børnefamilien:
En af Bornholms mere hemmelige seværdigheder er Bornholms Rovfugleshow. Få en unik og børnevenlig oplevelse, hvor både du og ungerne bliver klogere på naturens helte.
En af vores superhelte er papegøjen. Vidste du, at den bider dobbelt så hårdt som en haj?
Eller at en ugle kan fange en mus 30 meter væk – også selvom musen løber under et tykt lag sne?
Eller at en grib har en mavesyre, der er så stærk, at den kan ætse bakterier væk, som vi mennesker ville blive syge af?
På Bornholms Rovfugleshow vil vi gerne vise dig dyrenes superkræfter.