Institutioner i Nyker

Bornholms Frie Idrætsskole

Bornholms Frie Idrætsskole er en privatskole, hvor der er høj trivsel, faglighed, sund mad, bevægelse og livsglæde for alle store som små. Bornholms Frie Idrætsskole består af en grundskole fra 0.-9. klasse, og en børnehave ”Bien” samt en skolefritidsordning ”Kuben”.  Skolegangen afsluttes med 9. klasses afgangsprøve.

Skole

Bornholms Frie Idrætsskole er en fri grundskole med en sundhedsprofil, hvor bevægelse og ernæring er i fokus, hvilket er medvirkende til at højne indlæringsniveauet, og derved det faglige udbytte for den enkelte elev.

Fornemste mål er at gøre eleverne klar til at tage ansvar for eget liv og indgå i et demokratisk samfund med de friheder og forpligtelser, der er forbundet med dette.

Gennem livsglæde og selvtillid modnes eleverne til, på et oplyst grundlag, at kunne vælge til og fra på livets vej.

Nøgleord i skolens hverdag er:

Faglighed, bevægelse, ernæring, mangfoldighed, tolerance og tryghed

Faglighed

I et forpligtende fællesskab mellem elev, lærer og forældre tilstræber skolen, at hver enkelt elev bliver så dygtig som muligt. Dette gøres ved:

  • At tilbyde en faglig, varierende og kvalificeret undervisning, hvis formål er at styrke elevens nysgerrighed og lyst til at lære.
  • At skabe et interessant og stimulerende undervisningsmiljø, der fremmer indlæring.
  • At elevens hjem har interesse for elevens skoleparathed og skolearbejde.

Bevægelse

Vi tror på, at fysisk aktivitet styrker indlæring. På skolen tilgodeser vi dette ved:

  • Bevægelse i undervisningen, når det er muligt og giver mening.
  • Fem obligatoriske idrætstimer pr. uge gennem hele skoleforløbet.
  • Gøre bevægelse og idrætsarrangementer til en fælles oplevelse.
  • At bevægelse i hverdagen giver livsglæde.

Ernæring

Varieret og sund ernæring styrker indlæringen og det almene velbefindende. Det har også den sidegevinst, at sunde vaner tages med ind i voksenlivet som et naturligt valg. 

Skolen har en obligatorisk fuldkostordning, hvor der hver dag bliver fremstillet og serveret mad, der er frisk tillavet på skolen. Fokuspunkter for madordningen:

  • De 10 kostråd fra fødevareministeriet danner rammen for skolens kostpolitik.
  • Bæredygtighed

Mangfoldighed, tolerance og tryghed:

Skal alle behandles lige, kræver det, at alle behandles forskelligt.

Vi sætter pris på, at det individuelle særpræg styrker individet og fællesskabet. Vi arbejder for:

  • Forståelse og respekt for forskellighed.
  • Trygt og tillidsfuldt miljø for alle.
  • At glæde sig over egen og andres succes.
  • At lære og respektere egne og andres grænser.

SFO “KUBEN”

SFO’en har fokus på bevægelse, udvikling, empati, nærvær og sundhed som væsentlige faktorer til alsidig udvikling af det hele barn. Læringsmiljøet er derfor tilrettelagt og organiseret på en måde, der sikrer samspil mellem det enkelte barns mentale, fysiske og sundhedsmæssige trivsel.

Aktiviteter har  til formål at styrke barnets nysgerrighed, lyst til at lære og livsglæde, således at barnet befinder sig i et stimulerende miljø, hvor det kan lære at ræsonnere og reflektere sig frem til problemløsning. Aktiviteterne har også til formål at lære børnene selv- og medbestemmelse samt at tage medansvar. De rummer alt fra det fordybende kreative, til det bevægende udeliv. Vi planlægger nye aktiviteter for børnene i KUBEN efter hver skoleferie.

Bornholms frie Idrætsskole tilstræber at være en dynamisk institution, der er opdateret på pædagogiske udviklingstiltag.

Se i øvrigt skolens formålsparagraf i skolens Vedtægter 2017

Læring foregår hele tiden. I familien, i daginstitutionen, i skolen og blandt kammeraterne.Vi ønsker at skabe nogle rammer, hvor børnene styrkes i troen på egen kunnen, hvor nærhed og omsorg vægtes højt. At alle respektere hinanden og ens forskellighed.

I KUBEN har vi 5 nøgleord, som vi mener er vigtige for at få de kompetencer, som har betydning resten af livet.

KUBEN: Kost – Udvikling – Bevægelse – Empati – Nærvær

Kost: Sund mad påvirker barnets velvære og mulighed for at få en god dag. Vi mener at hvad og hvor tit børn spiser har stor betydning for børns koncentration, indlæring og at sund mad er en vigtig del af barnets udvikling.

Derfor er det vigtigt, at børn får gode madvaner så tidligt som overhovedet muligt. Målet med at give børnene madglæde og madmod, som de kan tage med sig videre i livet er et pædagogisk værdisæt for BFI.

Udvikling: Igennem legen slippes fantasien  løs, venskaber dannes og udvikles. Børnene lærer at give og tage og mærker egne og andres grænser. Legen giver følelsen af at være en vigtig del af fællesskabet, hvilket styrker samværet børnene imellem.

Vi har det kreative rum, hvor fantasien kan få frit spil og hvor børnene har mulighed for fordybelse i en rolig og tryg atmosfære. Vi har hygge-rum, hvor der kan spilles spil, et område, hvor der kan leges med klodser.

Igennem forskellige aktiviteter og fælles projekter ønsker vi at børnene oplever små succeser. Vi evaluerer børnenes alsidige udvikling på personalemøder, hvor børnenes trivsel er fast punkt på dagsordenen.

Bevægelse: Ved planlagte/selvvalgte lege og aktiviteter for børn stimuleret og bliver bevidst om deres motorik. Igennem bevægelse tilegner børn sig viden og en erfaring om egen “kunnen” og “begrænsninger”.Vi benytter vi os af  idrætssalen på skolen, hvor vi dyrker alle tænkelige former for sport. Derudover har vi legerum og bordfodbold i sfo’en. Udendørs har vi gynger, sandkasse, boldbaner til diverse “ gamle lege” og boldspil. Vi laver bål og bager snobrød mm., og så leger børnene de lege de selv finder på.

Empati: Børnene skal opleve Kuben, som et trygt og rart sted, hvor de har mulighed for at  blive styrket i deres videre liv.

For at styrke børns empati og selvværd, udviser vi grundlæggende tillid til børnene og viser dem, at de er noget værd. Vi støtter børnene i troen på, at de selv kan – selvtillid, og lærer børnene at sætte pris på sine evner – så de har overskud til at vise empati og derigennem få selvværd.

Nærvær: Vi ønsker at skabe nogle rammer, hvor nærhed og omsorg vægtes højt. Vi anerkender børnene ved at hvert barn bliver set og hørt hver dag og er i dialog med børnene om deres trivsel, ikke kun i SFO, men hele vejen rundt, skole, familie, fritidsinteresser.

I Kuben, ønsker vi at skabe en rød tråd mellem sfo og skole. Vi har et tæt samarbejde med lærerne, således lærere og pædagoger deler deres viden og koordinerer deres indsats.

Vi vægter at have en god kontakt med forældrene, således prioriteres den daglige kontakt, når børnene afleveres og hentes i SFO.

Børnehaven “BIEN”

Børnehaven har fokus på bevægelse, trivsel, tryghed og sundhed som væsentlige faktorer til alsidig udvikling af det hele barn. Læringsmiljøet er derfor tilrettelagt og organiseret på en måde, der sikrer samspil mellem det enkelte barns mentale, fysiske og sundhedsmæssige trivsel.

Aktiviteter har ligeledes til formål at styrke barnets nysgerrighed, lyst til at lære og livsglæde, således at barnet befinder sig i et stimulerende miljø, hvor det kan lære at ræsonnere og reflektere sig frem til problemløsning. Aktiviteterne har også til formål at lære børnene selv- og medbestemmelse samt at tage medansvar.

Bornholms frie Idrætsskole tilstræber at være en dynamisk institution, der er opdateret på pædagogiske udviklingstiltag.

Vuggestuen

Teksten kommer snart…

Mere information

læs mere på bfiskole.dk

Kontakt

Tlf: 56930710

Nyker Børnehus

“Det er et skønt og trygt sted at have sine unger!” – Naja Tolstrup-Daubet, aug.2020.

Nyker børnehus  er en integreret institution med både vuggestue og børnehave, og startede 1. februar 1989 på initiativ af Borgerforeningen og er en kommunal daginstitution.

Pædagogisk profil

  • at børn og voksne føler sig velkomne
  • at vi samarbejder om det enkelte barn
  • at børn og voksne bliver hørt
  • at børn og voksne føler sig anerkendt
  • at børn og voksne oplever nærvær
  • at familien oplever respekt for deres familie.

Alt dette gøres i en god tone, hvor glæde og humør er en stor del af husets værdier.

Børnehuset ligger tæt på byens friskole, og kan således benytte nogle af skolens faciliteter, såsom gymnastiksal og sportsplads.

Adresse

Møllevej 6, Nyker
3700 Rønne

Åbningstid

Mandag til fredag

6.09 – 16.30

Kontakt

Tlf: 56 92 43 80

E-mail: nykerboernehus@brk.dk

Faglig pædagogisk leder

Anette Dam