Naturen i Nyker
Byens grønne perler
Vores by er måske nok ikke den største, men vi kan alligevel bryste os af at have forskellige små rekreative områder – vores små grønne perler som er med til at gøre byens muligheder mangfoldige. Der er højt til himlen og gode chancer for at skabe hygge med venner og familie – hvorfor nogle af vores små fælles grønne arealer også benyttes som samlingspunkter og “hotspot” for diverse traditionelle byfester.
Morten Svendsens Have (Hønseskoven)
Officielt hedder dette centrale stykke frodige jord “Mortens Svendsens Have”, men i folkemunde blandt byens indbyggere kaldes det også for “Hønseskoven” – Hvorfor stedet også kaldes for “Hønseskoven” kommer sig af, at der før i tiden gik fritgående høns rundt i “skoven”. Mortens Svendsens Have er i dag et kulturelt mindesmærke om et par mennesker, der med flid og sparsommelighed skabte sig både et godt liv og virke med frilandsgartneri samt anlagt frugtplantage såvel som et godt hjem for dem selv og deres to sønner.
Historien bag byens egen lille “skov” stammer fra manden Morten Svensson (1869-1947) og hans kone Anna (1873-1959), der skabte sig et velfungerende liv, her i Nyker. Morten Svendsen kom oprindeligt fra Tomelilla, Sverige, hvorfor hans navn egentlig var Morten Svensson. Han blev født på en gård som han bestyrede efter sin fars død og frem til århundredeskiftet, hvor en stedfader kom ind i hans liv, og Morten valgte at rejse til Bornholm. Med penge på lommen købte han ejendommen, der i dag ligger på Nyker Hovedgade 2. Han ernærede sig ved at være daglejer på gårde i Nyker, og var i de første par år ungkarl indtil han en dag på Lille Almegård i Knudsker mødte den svenske pige Anna, som han giftede sig med. Morten og Anna kørte hver onsdag og lørdag til Rønne Torv i deres fjederspand for at sælge deres varer.
I dag hersker der stadig en frodighed – måske bare lidt mindre tæmmet. I forårsmånederne bliver vi forkælet med en gul farveeksplosion takket være de mange hundreder påskeliljer, der varsler at Påsken er på vej, og som bliver skarpt efterfulgt af især blå og hvide krokus. I sommeren opdager man hurtigt, at der også står 3 gamle krogede æbletræer, hvoraf to træer har fået en temmelig hård medfart med tidens og vindens slid og træk. Kun 2 af træerne giver stadig lækre æbler, da det tredje måtte skæres ned efter et kraftigt blæsevejr væltede og “knækkede” stamme og grene. Hvis du ikke i forvejen kender dette grønne område, vil du blive overrasket over, at “skoven” strækker sig længere ind bag huse og haver, og har et lille vildnis af små skovstier der forbinder det åbne areal med ind- og udgange til både Solvænget og Gøngevej. Det er også her man finder sporadiske anstrøg af både røde ribs, hindbær, agern samt fugle-kirsebær. Desuden vælter der også en hær af vintergækker og erantisser frem i foråret, mens man om sommeren skal passe på de større plamager af brændenælder på græsarealet.
Hønseskoven huser ikke længere så mange høns – men til gengæld finder man en helt anden flok; rågerne – der også tæller med som indbyggere i byen.
Denne lokation bliver også ofte brugt i forbindelse med byens Halloween-arrangement.
Præstegårdsdammen
Ved siden af Præstegården ligger et grønt areal, som Nyker Borgerforening og Menighedsrådet sammen fik etableret. Når man kører forbi i bil og blot lige får et hurtigt kig, kan dette område snyde. Det kræver nærmest, at man målrettet aflægger et visit for at forstå, hvad den grønne græsplet kan byde på. Ud over flere store og gamle kastanjetræer langs den skærvebelagte allé ind til Præstegården, åbenbarer der sig en hyggelig lille dam – Præstegårdsdammen eller “dammeløkja”.
Takket være oprensning, herunder seneste i 2018, er det atter blevet en yndet yngleplads for især løvfrøer. I sommeren sværmer der også flere arter guldsmede over vandet.
Stedet er overraskende brugbart til fx. leg og picnic – der er udover et stort veltrimmet græsareal buske, grønne huler og kroge i buskadser perfekt til tagfat, gemmeleg, petanque eller havekroket. Det er da skam også her at Nyker Borgerforening for nyligt har anlagt byens Sankt Hans-fejring.
Nyker Mose
Et andet, men noget større vandhul findes syd for Nyker, lige uden for byskiltet. Du skal dog dreje ad Buldregårdsvej for at nå frem til vandkanten. Det er umiddelbart ikke tilladt at fiske i søen, men flere har af ejeren fået lov til at fange fisk, så længe de sættes ud igen. Der skulle således være gang i noget karpefiskeri i mosen – og der skulle sågar være rig mulighed for at få andet end muslinger på krogen. En tidligere Nyker-boer ved navn
Mogens Steen Jensen erindrer fx. følgende: “ I fyrrerne, da jeg var barn, fiskede vi meget i Søndergårdsmosen. Der var både gedder, aborre, skaller, suder og store ål i! Pedersen på destruktionsanstalten ville have ålene for sig selv, så derfor måtte vi skjule dem, når vi fangede dem! Det var vel tider dengang!” Mogens fortæller desuden at han har boet i Solvænget – et hus som de selv byggede – frem til 1969. Han husker endda også, at han som dreng fik et ordentlig bid på krogen: “Den største gedde jeg fangede som barn, var næsten lige så lang som jeg selv; 10,5 kg!” Hertil kan Dan Damsø , der ligeledes er født og opvokset i Nyker, tilføje at der i hans barndom gik en historie om en kæmpe monster gedde ved navn Christian, der tog forfang m.m.
Jo, jo – mon ikke der gemmer sig nogle krabater i den sø!?
Sursænkedalen
Lidt længere ud af landevejen syd for byen ligger der endnu et frodigt område, der kaldes for Sursænkedalen. Et vandløb – Blykobbe Å – krydser landevejen netop dér, hvor Kirkemarksvej bliver til Sursænkevej. Området er blevet kaldt sursænke efter det bornholmske ord “enj sænka”, dvs. en lavning, hvor vandet kan have svært ved at løbe og derfor står stille for i sidste ende lugte surt. Det kan fx. stadig ses om sommeren, hvorimod der i vinterhalvåret kan fosse og hvirvle godt med vand.
Området er fyldt med bakket terræn og nogle steder “vægge” af sten og skrænt.
Husk, blot på, at området er et militært øvelsesterræn. Det er tilladt at færdes i området, men ikke, når der er øvelse. Militæret har sat skilt op for, hvornår der foregår noget på stedet.
Blykobbe å og trinbræt
På cykelstien – altså, den gamle jernbanesti – mellem Rønne og Nyker ligger der et lille stykke grønt. Det er det gamle Blykobbe Trinbræt. Når man fra Nyker af cykler ind og under de nærmest himmelbærende træsøjler passerer man ca. midt i alt det grønne Blykobbe å og broen, der sikrer dig passage over de pludselige stejle skåninger ned til åen – det kan godt give et lille gys, når man cykler dér i skumringen uden lys på cyklen. Til gengæld er dette netop en skøn variation på cykelruten. Om end man kommer fra Rønne eller Nyker farer man en smule nedad bakke her i “dalen”, og man kan ofte mærke en lille temperaturforskel – i de varme somre kan det være svalende, mens det til gengæld på kolde efterårs- eller vinterdage virker ekstra køligt. – Når man på sin vej fra Nyker har passeret broen og åen, dukker der rester af et mærkværdigt fundament op, godt skjult og overmandet af vildfarne blomster, brændenælder og brombærkrat; det er de sørgelige rester ad det forhenværende Blykobbe Trinbrædt – et levn fra tiden, hvor stien var jernbanen mellem Rønne og Allinge. Trinbrætet blev tegnet af arkitekt Ove Funch-Espersen og opført i 1912, og sidenhen taget i brug i 1913. Efte at jernbanen blev nedlagt i 1953, blev trinbrætet, det 4-sidede læskur, nedrevet.
Det kan være en spændende oplevelse, hvis man gør et stop og udforsker stedet, for holder man til højre, bevæger sig ind i den lidt dystre nåletræsskov – hvor man iøvrigt finder nedfald af lærkegrene og – kogler – kan lidt varsom nemt finde vej ned til åløbet og se lokationen fra et nyt perspektiv, og det er da også hernede fra at man kan se den bro som stien lige her hviler på. Hvis der ellers er vand nok i åen, kan man i de tidlige forårsmåneder og med lidt held se havørreder, der kæmper sin vej fra åens udløb ved stranden ved Skovly/Sorthat. Du kan også være heldig i ultimo maj-primo/medio juni høre nattergale kvitte fra kviste og grene i de sene aften- eller tidlige nattetimer.
Blybobbe Å har som nævnt sit udløb ved Skovly i Blykobbe Plantage, nær Sorthat Odde, men til gengæld har åen sit sit udspring et sted mellem Klemensker, Årsballe og Skarpeskade, og har en enorm vej rundt i landskabet. Det er vel sagtens også derfor, at Blykobbe Å er øens største vandløb. Det er man ikke i tvivl om, når først der efter et heftigt tøvejropstår oversvømmelser forskellige steder, hvor veje krydser åens løb, fx. som i 2015, hvor åen steg over sine bredder på Ellebyvej.
kilder/billeder fra
naturstyrelsen.dk/
www.brnhlm.dk/blykobbe-trinbraedt/
www.sporskiftet.dk/wiki/blykobbe-m%C3%A6-splitg%C3%A5rden-humledal-sandkaas-trb-p%C3%A5-allinge-%E2%80%93-banen-dbj
danskejernbaner.dk/vis.station.php?FORLOEB_ID=758&content=Blykobbe-Trinbraet