,

En lille opdatering fra Borgerforeningen

Hej Nyker og omegn

Her er en lille opdatering fra Borgerforeningen.
Der sker rigtig meget i borgerforeningen for tiden og vi løber stærkt for at følge med.

Søndag den 23/6 2024 kl. 17.30 mødes til Sankt Hans på det grønne område ved Nyker Præstegård.
Vi tænder op i den store grill, hvor den medbragte mad kan tilberedes. Kl. 19.00 er der fakkeloptog,
som starter fra P-pladsen ved Forsamlingshuset. Når optoget kommer til pladsen, tændes bålet, vi
synger midsommervisen og der vil være båltale af Anne Thomas.
Her kan købes vand, øl, æbleskiver og popcorn til fornuftige priser.
Håber vi ses.

Desuden har vi travlt med planer om at få etableret en moderne dagligvarebutik i Nyker. Vi har taget
initiativet sammen med Brødfabrikken og Dagrofa, og er klar til at gøre en indsats for at det skal
lykkedes, men det kræver lokal opbakning, så projektet får det nødvendige lokale ejerskab, og det
kræver ildsjæle for at komme i mål.

Se mere på Nyker.dk og Facebook Nyker.
Her findes også tegningsblanket, så du kan give tilsagn om anparter.

Lørdag den 10/8 2024 kl. 13.00 – 17.00 er der familiedag på Nyker Stadion.

Her vil være en masse aktiviteter, såsom gummistøvlekast, ansigtsmaling, dart mod balloner,
flødebollemaskine, minigolf, petanque, slå søm i, mælkekassestabling m.m.

Der bliver boder med salg af diverse varme og kolde drikke samt lidt godt til ganen.

Du kan også deltage i kagebagningskonkurrencen. Tag familien med og få en hyggelig eftermiddag.

Med venlig hilsen

Birger Olsen
Formand
Nyker Borgerforening