Nyker Køre- og Rideforening

Nordbornholms Køre- og Rideforening blev grundlagt i 1933 og har i dag til huse i egen ridehal på 60×20 m beliggende ved Frostegård, Mæbyvej 1, Nyker, 3700 Rønne, hvor der ligeledes forefindes udendørs dressur- og springbane.

Foreningen tilbyder undervisning for såvel begyndere som øvede ryttere i både dressur og spring. Har man ikke egen hest/pony, er der på Frostegård mulighed for at leje én ved henvendelse til Niels Kofoed-Holm, Tlf. 56 96 32 28. Der arrangeres desuden jævnligt fælles aktiviteter i form af ridestævner, ponylege m.m.

Nordbornholms Køre- og Rideforening (NBKR) hører under Dansk Rideforbund, og foreningens små 200 medlemmer modtager hver måned distriktets medlemsblad.

En oversigt over de bornholmske rideklubber findes her:
http://distrikt6.rideklub.dk/