- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Købmandsdag i Nyker
22. oktober @ 10:00 – 20:00
Nyker Købmandsdag: Sjov for Hele Familien
Onsdag d. 23. oktober
Nyker Hovedgade 28 (Den gamle brugsbygning)
Åbne døre til den nye købmand
Onsdag den 23. oktober fra kl. 10.00 til 20.00 vil der være arrangementer for alle aldre. Her åbner Brødfabrikken dørene til de lokaler, der tidligere husede Brugsen i Nyker, som fremover skal rumme Min Købmand. Arbejdsgruppen har arrangeret events i løbet af dagen, rettet mod forskellige aldersgrupper. Der vil være konkurrencer, foredrag, et Halloween kreativitetsværksted og live musik. Det vil også være muligt at tegne anparter og høre om status på projektet.
Programmet for dagen ser sådan ud:
- Kl. 10.00: Velkomst ved Tonny Holm Jensen, Dagrofa
- Kl. 10.15: “Min Købmand i Nyker. Hvad skal der ske, og hvor langt er vi nået.” Gentages hver time 15 minutter over med spørgsmål og svar.
- Kl. 11.00: Fra Brugs til Købmand i Nyker, historisk set
- Kl. 13.00: Fra Brugs til Købmand i Nyker, historisk set
- Kl. 15.00-17.00: Kom og lav uhyggelige Halloween kreativiteteter med kunstner Nina Thingvad, varm kakao og boller
- Kl. 18.00: Fra Brugs til Købmand i Nyker, historisk set
- Kl. 18.30-20.00: Underholdning ved Bjarne Kure
- Kl. 19.30: Udtrækning af vindere fra dagens konkurrence
Vigtigt delmål
Arbejdsgruppen har sat 1 million som et vigtigt delmål. Når dette mål er nået, giver det mulighed for at søge specifikke fonde og viser, at mange i Nyker og omegn ønsker dette. Gruppen føler sig sikre på at nå målet og håber på at kunne åbne dørene til den nye købmand allerede inden sommeren 2025.
Det går den rigtige vej
Der er pr. dags dato indgået tilsagn om donationer og anparter på 905.000 kr., og vi håber at nå det vigtige delmål inden månedens udgang. Dette skal onsdagens arrangement selvfølgelig hjælpe med, og vi håber på stor opbakning fra beboere i hele oplandet