https://usercontent.one/wp/nyker.dk/wp-content/uploads/2020/07/logo.png00Nyker Borgerforeninghttps://usercontent.one/wp/nyker.dk/wp-content/uploads/2020/07/logo.pngNyker Borgerforening2023-11-26 17:30:432023-11-26 17:42:43Juletræstænding i Morten Svendsens Have
Jørgen Leth på Cykel fra Bornholm til Polen (start Nyker)
En af de nyeste titler ombord på dette års udgave af BookBike DK-PL er Jørgen Leths kommende bog “Leth på polsk”, foreløbig i form af en bogteaser, med unikke tekster om hans rejser til Polen bag jerntæppet i slutningen af 1950erne og starten af 1960erne.
Den og mange andre spændende danske og polske bøger (oversat til begge sprog) skal køre rundt på Bornholm og ned til Świnoujście i Polen på en specialdesignet ladcykel. Cyklen trædes ved pedalkraft af folkene bag projektet, danske Jacob Dammas og polske Józefina Jarmużewska, i samarbejde med frivillige lokale cykelryttere.
Der er tour start fredag den 8.september kl 13.30 fra Christiania Bikes fabrikken i Nyker på Bornholm hvor Jørgen Leth vil tone frem på skærmen online (dog ikke live) og kommentere Cyklen og projektet.
Undervejs på BookBike touren er der planlagt flere såkaldte ‘kulturelle stoppesteder’ med forfattermøder, oplæsning, litterær koncert og samvær for publikum, både ude i felten og inde, se program længere nede samt vedhæftet dokument. Der er fri entré til alle arrangementer.
Projektet vil også kunne følges online på www.bookbike.dk og Fb siden hvor initiativtagerne hver dag vil lægge video, foto og tekst op fra deres rejse. N.b. I september 2022 gennemførte de en pilotudgave af projektet.
Formålet er at forbinde mennesker og steder i Østersøregionen via cykling og bøger og dermed præsentere dansk-polsk litteratur på tværs af grænserne på en ny mobil måde.
Tid og sted: 8.-16.09.2023 Nyker 8.09, Åkirkeby 8.09, Nexø 9.09, Svaneke 10.-11.09, (via færge og Østersøen) Świnoujście 13.-14.09, (retur via Østersøen) finale i Rønne 16.09.
De optrædende gæster vil bl.a. være Jørgen Leth (online/Nyker) om hans nye kommende bog “Leth på polsk”, Ingrid Kofod Larsen (i Martin Andersen Nexøs Minderstuer) med oplæsning fra “Ditte Menneskebarn” på dansk og polsk, Eva Maria Jensen (på Svanekegaarden) om Carl Nielsens “Min fynske barndom” i polsk kontekst inklusive klaverkoncert og fællessang, Jakob Seerup om den danske diplomat i Polen Jørgen Mogensen (på Svaneke kirkegård), Bogusława Sochańska (i kunstcafé El Papa Świnoujście) om at oversætte danske forfattere til polsk herunder Olga Ravns “De ansatte”, Inger Christensens “alfabet”, Morten Nielsens “Krigere uden Vaaben” m.fl., og endelig kan publikum møde BookBike’s initiativtagere danske Jacob Dammas og polske Józefina Jarmużewska flere steder (på torvet i Åkirkeby kl ca 17.00, ved Martin Andersen Nexøs Mindestuer og Møbelfabrikken i Nexø, ved Svanekegaarden og Store Torv foran William Dam boghandel i Rønne).
Samarbejdspartnere: Christiania Bikes, danske og polske forlag og boghandlere, Unity Line Ferries, Svanekegaarden, Martin Andersen Nexøs Mindestuer, kunstcafé El Papa Świnoujście, Griffen Hotel, Kanns Hotel, Møbelfabrikken, Baltic Home Świnoujście, Bornpol, Skilte Signe,
og støttet af Statens Kunstfond, Wistifonden, Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat, Kultur- og Udenrigsministeriet, Den Danske Ambassade i Polen og Den Polske Ambassade i Danmark.
Idé og arrangør: Jacob Dammas og Józefina Jarmużewska er en dansk-polsk duo som sammen driver et lille kreativt firma og en frivillig forening i København og Warszawa hvor de udvikler og producerer originale dokumentarfilm og kulturprojekter. De har f.eks. stået for filmen “Polish Illusions” i koproduktion med bl.a. ARTE tv, eventet “Baltic Sea Film & Music Tour” i Scala Gudhjem og Darłówko på den anden side af Østersøen, lavet vox pop på Folkemødet i Allinge, udendørs-udstillingen “Saunatic” i samarbejde med Den Finske Ambassade, samt mini-festivalen “Lyden af dansk-polsk film” støttet af Det Danske Filminstitut og firmaet Netcompany m.fl. Alle deres projekter foregår i internationalt samarbejde med offentlige institutioner, private virksomheder, foreninger og enkeltpersoner (specialister, kunstnere, borgere).
https://usercontent.one/wp/nyker.dk/wp-content/uploads/2023/09/Bookbike-DK-PL-2023-flyer_www.jpg17541240Nyker Borgerforeninghttps://usercontent.one/wp/nyker.dk/wp-content/uploads/2020/07/logo.pngNyker Borgerforening2023-09-08 06:46:052023-09-08 06:47:22Jørgen Leth på Cykel fra Bornholm til Polen (start Nyker)
Frikadeller, grønsalat, kartoffelsalat, godt selskab og hygge. Det er hvad du kan vente af denne fællesspisning. Vi vil vise en kort film fra familiedagen, sammensat af indsendte billeder. Vi vil også have en snak om Nyker familiedag, hvad synes du var godt og hvad vil du gerne have mere af? Hvis du ikke er til frikadeller, kan du ved tilmelding bestille falafel i stedet for.
Pris 70 kr medlemmer og 100 kr for ikke medlemmer. Børn under 12 år gratis.
Kom og smag 8 lækre øl fra Small Batch Bornholm. Der serveres 2 stykker smørrebrød, efter de første 4 øl. Tag naboen under armen, eller med i trillebøren og lad os få en hyggelig aften.
Pris kr 250 for medlemmer/ 300 for ikke medlemmer
Tilmeldingsfrist 5 aug.
mail: formand@nyker.dk
tlf/sms Vibeke 2332 3090
Betaling ved tilmelding MobilePay 319288 husk skriv adresse.
https://usercontent.one/wp/nyker.dk/wp-content/uploads/2023/08/368831886_10227453423675660_4106262843134033640_n.jpg275526Kasper Monradhttps://usercontent.one/wp/nyker.dk/wp-content/uploads/2020/07/logo.pngKasper Monrad2023-08-23 15:28:212023-08-23 15:36:41Ølsmagning og smørrebrød i Nyker
13.00 – Velkomst v/formand for NBF Claus P. Hansen 13.05 – Boder og aktiviteter åbner. 13.05 – Loppe/børne/kræmmermarked åbner 13.00-15.30 – rundvisning på Bornholms Frie Idrætsskole 13.30 – Gummistøvlekast, hvem kaster længst 14.00 – Kagekonkurrence, Nykers bedste kagebager 14.00 – Tovtrækning 5 deltagere pr hold 14.30 – Børneløb for sjov – løb med far/mor, 2-5 år. 1 omgang på løbebanen (400m) 15.00 – Børneløb for sjov, 6-12 år. 2 omgang på løbebanen (800m) 15.30 – Rekordforsøg til Børnenes rekordbog, alle børn 16.00 – Bind råbåndsknob med tov, 3 deltager pr hold 16.30 – Mælkekassestabling, hvem stabler højst 17.30 – Boderne lukker 17.30 – Grillerne tændes, tag selv mad med til grillen. Herefter fri hygge
Aktiviteter Flødebolle maskine, familieløb med mange spændende poster, ansigtsmaling, kongespil, dart, petangue, minigolf, fodbold, slå søm, bumper ball, amerikaner biler, truckere, kæphest, salg af øl, vand, popcorn, slush ice, æbleskiver, kaffe og kage.
Nykers bedste kagebager Er du Nykers bedste kagebager, kager sælges senere i kaffeboden. Kreer den lækreste kage, Kagen skal afleveres i kaffeboden senest 12.45 på dagen. Tilmeld via mail: kasserer@nyker.dk tlf: 51892185
Giv en hånd med (uden at vi tager hele armen) Har du lyst til at tage et par timers vagt i en bod? kontakt straks Gitte mail: kasserer@nyker.dk tlf 51892185
Trænger du til et alternativt supplement til at indhente dine daglige 10.000 skridt? Trænger du til at komme ud? Trænger du til at lave noget i din påskeferie? Trænger du -som jeg selv – til noget sødt, blødt og godt til ganen? Så skal du da ud og traske rundt til dette lille “påske-løb”! Det er et “løb” med 6 poster, der rummer 6 spørgsmål omkring det hedenske/jødiske/kristne grundlag for påsken. Spørgsmålene er lidt svære og der skal læses….til gengæld gives der to svarmuligheder. Begge svarmuligheder giver en ny lokation, hvor en post venter…..men, men, men…..kun en af dem er rigtig og giver et dig et bogstav. Du skal nemlig samle 6 bogstaver, der i kronologisk rækkefølge giver dig et kodeord. Påskeløbet kan laves, når du vil – med start søndag d. 2.april og frem til påskesøndag d. 9. april klokken 15.00.
Sådan gør du: medbring papir og blyant/kuglepen på din tur rundt. Du skal nemlig skrive bogstaverne til kodeordet ned undervejs og til sidst aflevere din seddel ind til lodtrækning om et påske-æg. Gå til start. Start-posten finder du på byens opslagstavle. Her venter det første spørgsmål om påsken (god tur rundt!) læs posterne grundigt, så du ved, hvor du skal hen. ved sidste post skal du gerne have nedskrevet 6 bogstaver på din seddel. Skriv også dit navn, adresse og telefonnummer på sedlen. Læg sedlen i postkassen på adressen, der står skrevet på sidste post. Easy peacy! Deadline påskesøndag d. 9/4 klokken 15.00 Vinderen annonceres her i denne tråd, og kontaktes via telefonnummer af undertegnede. Held og lykke!
https://usercontent.one/wp/nyker.dk/wp-content/uploads/2022/02/kirke.png142245Nyker Borgerforeninghttps://usercontent.one/wp/nyker.dk/wp-content/uploads/2020/07/logo.pngNyker Borgerforening2023-01-13 21:39:382023-01-15 09:37:11Generalforsamling og fællesspisning for alle